I Knuthenborg går 500 vilde dyr frit på store områder, opdelt efter det kontinent, de stammer fra. Dyrene lever som i naturen og besøg foregår på deres præmisser. Få et overblik over arterne, og hvor de findes – klik og læs mere om hvert dyr.
Der er safaristemning på den danske savanne, når både giraffer og næsehorn troner sig over det store areal. På dette område må I under ingen omstændigheder stige ud eller forlade jeres bil grundet livsfarlige dyr.
I området ved Ulveskoven er der masser at opleve. Inde i ulvenes frodige anlæg kan I opleve den livlige arktiske flok fra bilen - her er det nemlig under ingen omstændigheder tilladt at forlade bilen. Udenfor anlægget kan I til fods besøge Ulvehytten, hvor I har frit udsyn til anlægget fra hyttens store vindue. Det er også i Ulvehytten, hvor I kan blive klogere på vores ulve, bisonokser og elge. Bisonokserne og elgene kan opleves i området ved siden af den store Ulveskov.
I Knuthenborg finder I Europas største og mest avancerede elefantanlæg. Det grønne anlæg er blevet til virkelighed i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og har haft et primært fokus på maksimal dyrevelfærd. Rundt om anlægget finder I forskellige udkigsposter, så I kan nyde dyrene fra mange forskellige vinkler - I har også rig mulighed for at møde elefanterne inde i deres stald, som er åbent hele dagen og aftenen. På Elefantsletten finder I vores 4 pensionerede cirkuselefanter og løbeglade zebraflok.
I Abeskoven er der altid tid til abesjov! Kør en tur med Abebussen og fodr de frække bavianer med sunde, vitaminrige snacks. I området kan I også opleve vores rescue-aber, der har fået et nyt, frodigt anlæg, de kan boltre sig på. Vær opmærksom på, at aberne ikke må røres, og at vitaminrige snacks til bavianerne primært udleveres til børn.
Ved Tigerskoven kan I ikke blot opleve vores flotte sibiriske tigre. I løbet af årene har vi udvidet vores katteflok med 8 løver fra ind- og udland. 4 ud af 5 løvehanner kan opleves ved skovens store panoramarude, hvor I kan komme helt tæt på de store katte. Fra anlæggets gangbro, som blev opført i 2021, kan I se vores 3 fine løvinder, de to tigerbrødre og den sidste hanløve, der troner sig på anlæggets shelter med sin store, flotte manke.
I Tigerskoven parkerer I bilen og oplever dyrene til fods.
Kør ind på Skovridersletten og se vores store kamelflok helt tæt på. Foruden nysgerrige kameler finder I også store vandbøfler, der elsker at bade i mudderpøle. I dette område må I ikke stige ud af bilen.
I en smuk skov af kæmpe sequoia- og cyprestræer oplever I fortidens kæmper næsten lyslevende! Vores Dinosaurskov er den vildeste i Europa, hvor I møder animatroniske dinosaurer fra den vilde T. rex til den 47 meter lange langhals.
Besøg et af verdens bedste dinosaurmuseer og oplev 300 millioner års historie. Fortidens skabninger møder nutidens forskning med lys, lyd og dufte, der gør historien levende og formidler livets udvikling på Jorden.
Limpopoland er det store forlystelsesparadis midt i Nordeuropas største safaripark! Her finder I timevis af sjov med gratis aktiviteter. Limpopoland har også caféer, spisesteder og Gæsteservice. Læs mere om aktiviteterne her – og glæd jer!
Klar til at låse op for sjov? Du kan benytte dig af rabatten via et affiliate-link, som vi deler efter din booking.