Kataloger
Katalogerne er fortsat et meget vigtigt element i markedsføringen, men vi har gennem de sidste 10 år reduceret en stor del af den trykte markedsføring og i stedet lagt det ud på de elektroniske medier. Vi udgiver altså stadig kataloger på både dansk, tysk, svensk og norsk, og her bliver dit sommerhus præsenteret med farvefoto, grundrids, faktuelle oplysninger og en sælgende beskrivelse af huset og de aktivitetsmuligheder, området byder på. DanCenter udgiver hver sæson et hovedkatalog og to tillægskataloger.
Internet
Flere og flere bestiller sommerhus til ferien via internettet. På www.dancenter.dk kan gæsterne søge ud fra en lang række valgmuligheder, f.eks. beliggenhed, antal sovepladser, udstyr, pris og periode. Herefter er det enkelt og nemt for lejer, at bestille det ønskede sommerhus direkte fra internettet. På internettet præsenteres dit sommerhus med farvefotos, grundrids, faktuelle oplysninger og beskrivelse af huset.
Markedsføringen på internettet sker på flere niveauer, f.eks. via søgemaskiner som Google, via nyhedsmail, samt via bannerannoncer på de største hjemmesider i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Tillige samarbejder vi tæt med nogle af de største ferieboligportaler i de nævnte lande. Samlet er DanCenter stærkt repræsenteret på internettet i alle lande.
Annoncer
DanCenter annoncerer løbende i både Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Annoncerne omhandler ikke konkrete sommerhuse, men derimod budskabet om en dejlig ferie i et sommerhus i Danmark.
Messer, workshops mv.
DanCenter deltager på bl.a. feriemesser og workshops. Her kan gæsterne få vores katalog, deltage i konkurrencer og høre mere om de glæder, der følger med en ferie i et DanCenter sommerhus.