I højsæsonen
For at samarbejdet overhovedet kan blive rentabelt, skal DanCenter have sommerhuset til rådighed for udlejning i minimum 5 uger i højsæsonen. Det efterlader typisk 3 uger til dig selv, som du blot skal have valgt inden den 31. december året før. Hvis du lader DanCenter disponere over sommerhuset i hele højsæsonen, kan du dog stadig spærre det til eget brug, men først 14 dage før, du ønsker at bruge det (forudsat at det ikke allerede er lejet ud i den ønskede periode).
Uden for højsæsonen
Du kan altid bestille op til 3 uger ad gangen i sommerhuset udenfor højsæsonen (forudsat at de ønskede uger er ledige).
Spontan ferie (uden for højsæsonen)
Får du pludselig lyst til at tilbringe en enkelt uge i sommerhuset, kan du selv spærre dit sommerhus til eget brug via din personlige husejerside på internettet.